Bousquet-Chardonnay-Grande-Reserve

Bousquet – Chardonnay Grande Reserve 2011 Økologisk

DKK 149,00

Grande Reserve Chardonnay fremstilles på årgangens bedste druer fra Bousquets marker ved “Alto Gualtallery” i 1200 meters højde. Resultatet er en stor, koncentreret vin med en rig Chardonnay duft med mindelser om tropiske frugter og vanille. Smagen er fyldig, silkeagtig og kompleks. Perfekt til pighvar, hummer eller fjerkræ i en cremet sauce.

Ikke på lager

Kategorier: ,
Pris v/2fl. 139 pr. stk.
Pris v/6fl. 119 pr. stk. (spar 180,-)
  • Beskrivelse
  • Yderligere Information

Produktbeskrivelse

Fransk know how og Argentinsk terroir
Visionen for Domaine Bousquet er at producere druer og vine i verdensklasse med en kombination af fransk know how og de fantastiske dyrkningsbetingelser i Argentina. For at nå målsætningen har Jean Bousquet, der oprindeligt er vinavler fra den pittoreske sydfranske by Carcassone, etableret sin vingård i Argentinas Mendoza provins i den højt beliggende Valle de Uco.

Søgen efter det ultimative
Drevet af eventyrlyst og et ønske om endnu højere kvalitet rejste Jean verden rundt i en søgen efter det optimale terroir. I Argentinas Mendoza provins fandt han exceptionelle betingelser i form af veldrænede jorde med et lavt indhold af organisk materiale, et tørt, solrigt og takket være højden og briserne fra Andesbjergene, relativt køligt klima. Jean Bousquet havde fundet hvad han søgte: “..det bedste sted i verden til både at fremstille verdensklasse vine i pagt med naturen, og til at leve et stille og fredfyldt liv..”.

Økologisk dyrkede vinmarker med klassiske druesorter
I 1997 emigrerede han til Argentina, hvor han købte 110 hektar førsteklasses land i Mendozas Valle de Uco. Markerne blev tilplantet med klassiske druesorter som Cabernet Sauvignon, Malbec og Chardonnay, og den første høst kom i hus i 2002. De exceptionelt gode betingelser gør det muligt at dyrke druerne økologisk, og det er, i følge Jean Bousquet, en vigtig faktor, når det gælder om at maksimere kvaliteten.

Domaine Bousquet Grande Reserve Chardonnay
Grande Reserve Chardonnay fremstilles på årgangens bedste druer fra Bousquets marker ved “Alto Gualtallery” i 1200 meters højde. De solmodne Chardonnay druer høstes pr. håndkraft i midten af marts. Druerne presses skånsomt i pneumatiske presser gæres ved lave temperaturer i små fade af fransk eg. 70 % af vinen er lagret 10 måneder på fad. 50 % af vinen gennemgik malolaktisk gæring for større fylde og en mere cremet tekstur. Resultatet er en stor, koncentreret vin med en rig Chardonnay duft med mindelser om tropiske frugter og vanille. Smagen er fyldig, silkeagtig og kompleks. Perfekt til pighvar, hummer eller fjerkræ i en cremet sauce.

Yderligere Information

Land

Argentina

Drue

Chardonnay

Passer til

Fjerkræ, Hummer, Pighvar