Bousquet-Chardonnay

Bousquet – Chardonnay 2014 Økologisk

DKK 79,00

Med vinen i glasset får du en duft, der balancerer på en knivsæg med solmodne, rige aromaer af tropiske frugter og livgivende friskhed. Smagen er krystalklar, fyldig, blød og efterlader munden frisk og klar til næste slurk.

Kategorier: ,
Pris v/2fl. 74 pr. stk. (spar 10,-)
  • Beskrivelse
  • Yderligere Information

Produktbeskrivelse

Fransk know how og Argentinsk terroir
Visionen for Domaine Jean Bousquet er at producere druer og vine i verdensklasse med en kombination af fransk og argentinsk know how. For at nå målsætningen har Jean Bousquet, der oprindeligt er vinavler fra den pittoreske sydfranske by Carcassone, etableret sin vingård i Argentinas Mendoza provins i den højt beliggende Valle de Uco.

Søgen efter det ultimative
Drevet af eventyrlyst og et ønske om endnu højere kvalitet rejste Jean verden rundt i en søgen efter endnu bedre terroirs. I Argentinas Mendoza provins fandt han exceptionelle betingelser i form af veldrænede jorde med et lavt indhold af organisk materiale og et solrigt, tørt, og takket være højden og briserne fra Andesbjergene, relativt køligt klima. Jean Bousquet havde fundet hvad han søgte: “..det bedste sted i verden til både at fremstille verdensklasse vine i pagt med naturen, og til at leve et stille og fredfyldt liv..”.

Økologisk dyrkede vinmarker med klassiske druesorter
I 1997 emigrerede han til Argentina, hvor han købte 110 hektar førsteklasses land i Mendozas Valle de Uco. Markerne blev tilplantet med klassiske druesorter som Cabernet Sauvignon, Malbec og Chardonnay, og den første høst kom i hus i 2002. De exceptionelt gode betingelser gør det muligt at dyrke druerne økologisk, og det er, i følge Jean Bousquet, en vigtig faktor, når det gælder om at maksimere kvaliteten.

Domaine Jean Bousquet Chardonnay
De økologisk dyrkede druer til Domaine Jean Bousquets Chardonnay håndhøstes fra tredje uge af februar og frem til midten af marts, på Domainets højt beliggende vinmarker ved Alto Gualtallery. De hele drueklaser presses skånsomt i pneumatiske presser, hvorefter mosten gæres langsomt ved lave temperaturer for at bevare druerne fine aromaer optimalt. Den unge vin lagres efterfølgende i 4 måneder inden aftapningen.
Med vinen i glasset får du en duft, der balancerer på en knivsæg med solmodne, rige aromaer af tropiske frugter og livgivende friskhed. Smagen er krystalklar, fyldig, blød og efterlader munden frisk og klar til næste slurk.

Yderligere Information

Land

Argentina

Drue

Chardonnay