-15%
Duval Leroy NV-Brut-Femme-Grand-Cru

Duval-Leroy NV Brut Femme Grand Cru Champagne

DKK 895,00 DKK 759,00

Femme Grand Cru NV 
Femme Grand Cru NV er lavet af 80% Chardonnay og 20% Pinot Noir fra de bedste grand cru marker i Avize, Chouilly, Le Mesnil sur Oger og Ambonnay. Den har lagret mindst 8 år før frigivelse, hvilket er mere end mange vintage champagner. Her er der tale om stor finesse og exceptionel aromatisk kompleksitet. I næsen byder den på citrus, frisk brød, blomster samt abrikos, fersken og kvæde. I munden fortsætter det over i hasselnød, mandarin og appelsinskal. Eftersmagen er ualmindeligt fyldig og vedvarende. Ren klasse!

Kategorier: ,
  • Beskrivelse
  • Yderligere Information
  • Anmeldelse

Produktbeskrivelse

Familieejet tophus
Duval-Leroy er det sidste champagnehus af sin størrelse, som er 100 % familieejet. Huset besidder 200 hektar vinmarker, som overvejende ligger i Côte de Blancs-regionen. Blandt andet besiddes der jord i samtlige Côte de Blancs-byer med Grand Cru-status. Desuden har man langtidskontrakter på marker og druer i Montagne de Reims og Vallée de Marne.

Carol Duval-Leroy
Ifølge overhovedet, Carol Duval-Leroy, er den uhindrede adgang til druer fra de bedste marker nøglen til husets succes. Mens andre producenter må følge markedsprisernes luner, når de opkøber druer hvert år, er Carol Duval-Leroy sikker på at hun kan arbejde med druer i netop den ønskede kvalitet og stil, år efter år.

Den fremmeste eksponent for elegance
Duval-Leroys champagner er elegante og feminine. Carol Duval-Leroy nægter at lefle for amerikanske og asiatiske forbrugere, som vil have fylde og frugtsødme – hun laver tørre, aromatiske og udtalt feminine vine, der ofte betegnes som den fremmeste eksponent for elegant champagne.

Yderligere Information

Land

Frankrig

Drue

Chardonnay, Pinot Noir

Passer til

Aperitif, Lys fisk, Skalddyr

19,5 point ud af 20, Forlaget-Smag.dk: ”Vi letter på den høje hat for denne overbevisende kombination af ynde og muskler. Ynden overtager lidt efter lidt i glasset, den udfolder finesse efter finesse, den danser raffineret og graciøst og frister kælent med ristet malt og nødder. Bruset er silkeblødt og nænsomt, nydelsen endeløs. Det er Mozart på flaske.”

2017 London International Wine Challenge: Gold Medal + Trophy Wine Winner: "Alluring, complex, golden with light toasty and brioche notes. Rounded and charming with good depth and a long, harmonised and persistant finish".