E_Michel_Champagne_Demi_Sec

E. Michel Champagne Demi-Sec

DKK 279,00

E. Michels Demi-Sec Champagne er en fantastisk velkomstvin, ligesom den også kan matche en bred vifte af gastronomi. Vinen er frugtig, men langtfra sød. Nyd vinen velafkølet af champagneglas som aperitif, festvin eller som ledsager til retter med fisk og skaldyr, herunder gerne krydrede retter fra det indiske eller thailandske køkken. Og husk at lægge en ekstra flaske på køl!

Ikke på lager

Kategori:
  • Beskrivelse
  • Yderligere Information

Produktbeskrivelse

Familieejet champagnehus
Flere og flere champagnehuse overtages af multinationale koncerner, som gerne vil have deres navn associeret med den aura af luksus, som omgiver Champagne. I dette lys er det befriende at støde på det familiejede champagnehus E. Michel, hvor der udelukkende fremstilles Champagne, fordi de elsker selve vinen.

Montage de Reims og Vallée de Marne
Stilmæssigt er champagnerne fra E. Michel bemærkelsesværdigt kødfulde og generøse. Det skyldes at husets vine sammensættes af Pinot Noir-druer fra Montagne de Reims og Chardonnay-druer fra Vallée de la Marne. Pinot Noir-druen giver fylde og rigdom, og Chardonnay-druerne tilfører vinen appetitvækkende blomstrede aromaer.

Hvorfor Champagne?
Der laves mousserende vine mange andre steder end i Champagne, og nogle udbydes til væsentligt lavere priser. Men sæt næsen til vinen og nyd duften blot et flygtigt øjeblik – så står det skrevet i neon, at Champagne er og bliver den ultimative mousserende vin. Finessen, moussen (boblernes finhed) og aromaens intensitet er ganske enkelt mageløs, og fejer ethvert andet forsøg på at efterligne den ægte vare af banen.

Champagne Demi-Sec
E. Michels Champagne Brut sammensættes af 90% Pinot Noir og 10% Chardonnay. Vinen lagrer med gærresterne i mindst 20 måneder (kun 15 måneder er påkrævet), hvilket giver en Champagne med større finesse og detaljerigdom, og en ekstra fin mousse. Efter degorgering tilsættes vinen en sukkerblanding kaldet dosage, som så resultatet bliver en indsmigrende frugtig Demi-Sec Champagne med omkring 40 gram restsukker.

En fantastisk velkomstvin
E. Michels Demi-Sec Champagne er en fantastisk velkomstvin, ligesom den også kan matche en bred vifte af gastronomi. Vinen er frugtig, men langtfra sød. Nyd vinen velafkølet af champagneglas som aperitif, festvin eller som ledsager til retter med fisk og skaldyr, herunder gerne krydrede retter fra det indiske eller thailandske køkken. Og husk at lægge en ekstra flaske på køl!

 

Yderligere Information

Land

Frankrig

Drue

Chardonnay, Pinot Noir

Passer til

Aperitif, Fisk, Skalddyr