Villa-Maria-Cellar-Selection-ORGANIC-Pinot-Noir

Villa Maria – Pinot Noir Cellar Selection 2012 Økologisk

DKK 179,00

Cellar Selection Organic Pinot Noir byder på en bouquet af modne hindbær, blommer og et strejf af parfume. Smagen er silkeagtig og indsmigrende frugtig, og i eftersmagen fornemmes mineralske nuancer. Nyd denne fabelagtige Pinot Noir af rummelige glas op til 8 år fra høståret, gerne som ledsager til festmåltider med fugle- og dyrevildt.

Kategorier: , ,
  • Beskrivelse
  • Yderligere Information

Produktbeskrivelse

New Zealands mest præmierede vine
Villa Maria er førende når det gælder bæredygtighed, innovation og kvalitet, og dette familieejede vinbrug, der er landets i særklasse mest præmierede, er på alle måder et lysende ikon på den New Zealandske vinscene. Selvom ejendommen blev grundlagt helt tilbage i 1961 af Sir George Fistonich, hersker der stadig en pionérånd i firmaet, hvor man absolut ikke har i sinde at hvile på laurbærrene.

De bedste vinmarker
Baggrunden for Villa Marias succes ligger først og fremmest i de store markbesiddelser i New Zealands allerbedste vindistrikter.George Fistonich har målrettet investeret kolossale summer i at opkøbe vinmarker, og han har i mange tilfælde været helt fremme i skoen og har købt op i områder, hvor andre vingårde ikke anede, at der var et stort kvalitetspotentiale.

Vision og motivation
Baggrunden for Villa Marias succes er Villa Maria team’et totale engagement i at skabe den bedst mulige kvalitet kombineret med en politik om kun at anvende topkvalitets druer fra New Zealands bedste vinområder i Hawkes Bay, Gisborne, Marlborough og Auckland. Filosofien er i al sin enkelhed, at kvaliteten i en vin skabes i vinmarken, og her er der nu et stadigt øget fokus på økologisk dyrkning. Transformeringen fra drue til vin er naturligvis et kritisk punkt ved vinfremstillingen. Chef vinmager hos Villa Maria er Nick Picone, der står i spidsen for et topmotiveret og dedikeret team fordelt på Villa Marias to vinerier i hhv. Auckland og Marlborough.

Cellar Selection Organic Pinot Noir
Druerne til Cellar Selection Pinot Noir stammer fra udvalgte marker i Awatere og Wairau Valley i Marlborough. Udbyttet begrænses til omkring en flaske pr. vinstok, og høsten foregår pr håndkraft. Den efterfølgende lagring sker på den samme type fade, som anvendes i Bourgogne. Vinen byder på en bouquet af modne hindbær, blommer og et strejf af parfume. Smagen er silkeagtig og indsmigrende frugtig, og i eftersmagen fornemmes mineralske nuancer. Nyd denne fabelagtige Pinot Noir af rummelige glas op til 8 år fra høståret, gerne som ledsager til festmåltider med fugle- og dyrevildt.

Yderligere Information

Land

New Zealand

Drue

Pinot Noir

Passer til

Dyrevildt, Fuglevildt