Blanc La Redonne 2016

Ved Vins Jean-Luc Colombo
149,00 kr
Vil du have et uforpligtende tilbud?
Få det hos Østerbro Vin vi har et stort sortiment af kvalitetsvine!

Hvis du er klar til at aftage store mængder, får du derimod endnu skarpere priser end normalt.
Det eneste du skal gøre er at kontakte os.

Ring på tlf. 39 18 05 38 eller send os en mail til info@osterbrovin.dk, så høre du fra os
Passer til Apéritif
Skaldyr
Fisk - lys
Fjerkræ
Land Frankrig Område Rhône
Underområde Côtes du Rhône Type/Farve Hvidvin Årgang 2016
Proptype Kork Alkohol 13% Flaskestørrelse 75 cl
Drue 70% Viognier
30% Rousanne
Serveringsforslag Skaldyr, Lyse fisk Kylling.

Côtes du Rhône
Oprindeligt var det Romerne, der for to årtusinder siden bragte vindyrkningen til Frankrig. De sejlede fra Middelhavet op ad den mægtige Rhône flod og fandt på begge sider af floden ikke bare fremragende betingelser for vindyrkning; de fandt også en enorm diversitet.
Rhône floden har sat sit præg på området og har formet både skråninger og de fladere områder. Og samtidig har floden ført enorme mængder af kartoffelstore, rundslebne sten og sand med sig. Sammen med det solrige, varme klima, giver det fantastiske muligheder for vindyrkning.

Vins Jean-Luc Colombo - A FAMILY STORY
”Min passion er at skabe vine, som giver mennesker fornøjelse. Jeg ønsker, at hvert glas er som en sang, der lovpriser de enkle og vigtige ting i livet:  at passe på naturen, at nyde mad og at dele med andre…” Anne og Jean-Luc Colombo er begge ønologer med en fortid i gastronomien, og det løber som en rød tråd igennem ALT de skaber. I 2010 tilsluttede Laure Colombo sig familiefirmaet efter en ønologuddannelse og masser af erfaring fra resten af verden.
Jean-Luc & Anne kastede deres kærlighed og entusiasme på Cornas for mere end 30 år siden og mener, at det er her i granitten Syrah kommer allerbedst til udtryk. Og det gøres det i pagt med naturen, for her bruges ikke pesticider, kunstgødning eller andet ”unaturligt”, hvilket sikrer, at insekter, dyr og vinstokke sameksisterer og trives. Colombo familien er stærkt forbundet med bier (Les Abeilles) og har skabt JLC Bee Helpful programmet, som støtter den franske organisation L’Arbre aux Abeilles, hvis opgave det er, at beskytte den brune bi, som er indfødt i Rhône, og som både er vigtig for vinavlen og en truet art. 

La Redonne, Côtes du Rhône Blanc
Jean-Luc Colombo's La Redonne (en smuk bugt) laves på 70% Viognier og 30% Roussanne fra godt drænede terrasser i de bedste dele af Rhône.Vinen er vinificeret i ståltanke ved lave temperaturer for at bevare maksimal druearoma. En lille del er efterfølgende lagret med bundfaldet i 2 år gamle franske egefade for ekstra kompleksitet. Den resterende del er også lagret med bundfaldet, men i ståltanke for at bevare vinens friskhed og runde den af.
La Redonne byder på en intens aromatisk bouquet med noter af abrikos, tørrede frugter, hasselnødder og et strejf af honning. Smagen har en frisk sprødhed og er meget velafbalanceret. Nyd vinen nu eller indenfor 2-3 år fra høståret.
Vinen er udsøgt som aperitif eller som ledsager til skaldyr, lyse fisk og kylling.

17,5 point og månedens topscorer, Oldenburgs Vinguide: ”70% Viognier og 30% Roussanne i ømt og kærligt favntag, hvor Viogniers blomsterduftende ynde og Roussannes krydrede robusthed hygger sig og udfolder sig villigt i glasset. Der strømmer ananas og lidt pomelo ud, og vanillebolcher drysses venligt i eftersmagen. Fra første dråbe til sidste er det en veloplagt, vellavet og velbalanceret vin, både med og uden mad.”

René Langdahl: ”Fra marker 20 km syd for Cornas og således formelt stadig i nord. En teknisk set kompleks blanding af viognier og roussanne med henholdsvis nul bærmekontakt i stål og træfadsgæring og lagring plus bærmekontakt, og fuld malo til begge druer. Røget, dæmpet viognier-karakter med antydning af fersken og hvid peber, mens smagen er let olieret, forfriskende og intens. Blomsterne kommer i eftersmagen.”

90 point, Wine Spectator: "Alluring, with a creamy feel and anise, plantain and yellow apple fruit flavors seamlessly layered together. Light almond details echo on the finish."

Robert Parker - Wine Advocate: "It is a blend of 70% Viognier and 30% Roussanne, aged almost entirely in stainless steel to preserve freshness and varietal aromas. It combines apricot and pineapple notes in a medium-bodied format along with a plump, silky mouthfeel."

Læs mere

Du har sidst kigget på

Ryd seneste visninger
Varen er desværre ikke på lager i øjeblikket. Hvis du har interesse i at vide hvornår den kommer igen, er du velkommen til at ringe på tlf. 39 18 05 38, eller skrive en mail til info@osterbrovin.dk.