< ">

Champagne Brut Nature MAG 16 Dosage Zéro Champagne AR Lenoble

Ved A. R. Lenoble
Spar 100,00 kr
379,00 kr
279,00 kr
Vil du have et uforpligtende tilbud?
Få det hos Østerbro Vin vi har et stort sortiment af kvalitetsvine!

Hvis du er klar til at aftage store mængder, får du derimod endnu skarpere priser end normalt.
Det eneste du skal gøre er at kontakte os.

Ring på tlf. 39 18 05 38 eller send os en mail til info@osterbrovin.dk, så høre du fra os
Passer til Apéritif
Skaldyr
Fisk - lys
Land Frankrig Område Champagne
Champagne Type Brut Type/Farve Champagne Årgang Mag 16
Proptype Kork Alkohol 12,5% Flaskestørrelse 75 cl
Drue 25% Chardonnay  30% Pinot Noir
45% Pinot Meunier
Serveringsforslag Apéritif
Skaldyr
Fisk - lys
Næsten 100 år som familieejet og uafhængig

AR Lenoble har været 100% familieejet og uafhængig, siden Armand-Raphaël Graser grundlagde huset i 1920. I dag er det 4. generation, søster og bror Anne og Antoine Malassagne, som driver huset. AR Lenoble ejer 18 hektar vinmarker: 10 hektar i Grand Cru landsbyen Chouilly (Chardonnay), 6 hektar i Premier Cru landsbyen Bisseuil (Pinot Noir) og 2 hektar i Damery i Marne-dalen (Pinot Meunier).

Vinmarker i trit med naturen
I 2012 blev AR Lenoble som det andet hus i Champagne HVE-certificeret (Haute Valeur Environnementale) som en anerkendelse af mere end 20 års bæredygtig praksis. Certificeringen indebærer nul anvendelse af kemiske gødningsstoffer og ukrudtsmidler. Desuden nægter Anne og Antoine at bruge kobber til at bekæmpe meldug. Biodiversitet ligger dem stærkt på sinde. De har plantet træer, levende hegn og blomster i vinmarkerne og opsat bistader, som huser en koloni af bier, der understøtter den naturlige ligevægt i naturen. De pløjer rutinemæssigt, så vinplanterne bedre kan optage næringsstoffer fra jorden. Og endelig benytter de græs som dække mellem rækkerne, så udbyttet reduceres betragteligt og er omtrent 25% lavere end gennemsnittet i Champagne. Vinstokke med lavt udbytte er mindre modtagelige for sygdomme, og dermed er der oprettet en god cirkel. En gevinst er også, at druerne opnår højere kvalitet og modenhed, når de er klar til at blive høstet.

I kælderen er kun det bedste godt nok
AR Lenoble holder fast i at presse druerne i en traditionel, vertikal Coquard presse, og al vin er baseret på den første most, la cuvee. Alle reservevine modnes på en af tre måder: Enten i små 225 liters burgundiske barriques i minimum 3 år, i store 5.000 liters foudres i minimum 3 år eller på magnumflasker forseglet med korkprop i 4 år, hvilket understøtter friskheden og udvikler aromatisk rigdom. Doseringen holdes på et strengt minimum, og alle vine er minimum ”extra brut”.

AR Lenoble Brut Nature Dosage Zero
Brut Nature Dosage Zero består af 25% Chardonnay fra Grand Cru marker, 30% Pinot Noir fra Premier Cru marker og 45% Pinot Meunier. Andelen af reservevin udgør 35%, og 18% af vinen har været lagret på fade af forskellig størrelse og magnumflasker fra 2015. Champagnen er, som navnet indikerer, ikke tilsat dosage. Her får du en Champagne i sin reneste form. Dette er indbegrebet af finesse leveret af reflekserne fra den gyldne farve, den fine, langvarige mousse og de lette aromaer af lyse frugter, hvide blomster og fersken. Champagnen er knastør med en flot balance mellem den delikate frugt og den intense syre. Ren elegance – og den perfekte ledsager til østers, skaldyr og fiskeretter.

Læs mere

Du har sidst kigget på

Ryd seneste visninger
Varen er desværre ikke på lager i øjeblikket. Hvis du har interesse i at vide hvornår den kommer igen, er du velkommen til at ringe på tlf. 39 18 05 38, eller skrive en mail til info@osterbrovin.dk.