Château Cissac 2012 - Haut-Médoc

Ved Chateau Cissac
Udsolgt
199,00 kr
Vil du have et uforpligtende tilbud?
Få det hos Østerbro Vin vi har et stort sortiment af kvalitetsvine!

Hvis du er klar til at aftage store mængder, får du derimod endnu skarpere priser end normalt.
Det eneste du skal gøre er at kontakte os.

Ring på tlf. 39 18 05 38 eller send os en mail til info@osterbrovin.dk, så høre du fra os

Den høje andel af Cabernet druen i vinen fra Château Cissac afsløres af et lækkert præg af cedertræ og cassis. Merlot giver fylde og friskhed til frugten, og Petit Verdot bidrager med kompleksitet og struktur. En fornem Haut-Médoc Cru Bourgoeis lige efter bogen.

Haut-Médoc – hjemsted for nogle af verdens bedste vine
Appellation Haut-Médoc i Bordeaux er hjemsted for nogle af verdens største vine. Området omfatter 4.500 hektar vinmarker, der følger Gironde flodmundingens venstre bred fra St Seurin-de-Cadourne, lige nord for St. Estèphe, og til Blanquefort i de nordlige forstæder til byen Bordeaux. Alle de store kommuner på Bordeaux’ ”venstre bred” ligger inden for Haut-Médocs grænser: Margaux, St Julien, Pauillac og St. Estèphe, samt Moulis og Listrac. Disse vine er generelt de mest kostbare i Haut-Médoc og sælges under de respektive kommuners navne. Slotte, hvis vine bærer appellationen Haut-Médoc, når sjældent helt de samme højder, men tilbyder imidlertid konsekvent god kvalitet og repræsenterer ofte nogle af de bedste køb i Bordeaux.

Château Cissac – klassisk Haut-Médoc Cru Bourgeois
Cru Bourgeois slottet Château Cissac befinder sig i Haut Médoc kommunen af samme navn, lige i smørhullet mellem de vestlige flanker af Pauillac og Saint-Estéphe. Slottet, der gennem flere generationer har tilhørt Vialard familien, ledes i dag af Marie Vialard assisteret af kældermester Laurent Saint Pasteur. Slottet omfatter 45 hektar vinmarker placeret på et lille grusholdigt plateau. Druesammensætningen er 65 % Cabernet Sauvignon, 30 % Merlot og 5 % Petit Verdot. Vinstokkene er i snit 33 år gamle – og det gennemsnitlige høstudbytte er på bare 36 hl. pr. hektar.

Klassisk vinifikation i spritnye kældre
Med 2012 høsten indviede Château Cissac en ny kælder til vinifikationen. Kælderen prydes af 10 temperaturstyrede gæringskar af træ på mellem 150 og 190 hektoliter. Hver druesort gæres for sig og på den naturlige gær. Undergæringen anvendes remontage, hvor den gærende most pumpes fra bunden af gæringskarret og sprøjtes ud over ”hatten” af drueskind og kærner øverst i karret. Efter endt gæring udblødes vinen i op til en måned på drueskindet, for at sikre farve og stuktur. Den efterfølgende lagring varer typisk i mellem 14 og 16 måneder på klassiske barriques bordelaises, heraf 30 % nye hvert år.

Flot 2012 årgang på Château Cissac
Efter et køligt forår og forsommer fulgte, hvad Château Cissac betegner som en ”idyllisk” august og september, og banede vej for en meget succesfuld 2012 årgang. Den høje andel af Cabernet afsløres i vinen af et lækkert præg af

Læs mere

Du har sidst kigget på

Ryd seneste visninger
Varen er desværre ikke på lager i øjeblikket. Hvis du har interesse i at vide hvornår den kommer igen, er du velkommen til at ringe på tlf. 39 18 05 38, eller skrive en mail til info@osterbrovin.dk.