Domaine Chapuis Bourgogne Blanc 2018 Chardonnay 13,5%

Ved Domaine Chapuis
159,00 kr
Vil du have et uforpligtende tilbud?
Få det hos Østerbro Vin vi har et stort sortiment af kvalitetsvine!

Hvis du er klar til at aftage store mængder, får du derimod endnu skarpere priser end normalt.
Det eneste du skal gøre er at kontakte os.

Ring på tlf. 39 18 05 38 eller send os en mail til info@osterbrovin.dk, så høre du fra os
Passer til

Skaldyr Sprøde grøntsager. Smørstegt fisk
Svinekød

Land Frankrig Område Bourgogne
Underområde Mancey / Maconnais Type/Farve Hvidvin
Årgang 2018
Proptype Kork Alkohol 13,5% Flaskestørrelse 75 cl
Drue Chardonnay Serveringsforslag Skaldyr Sprøde grøntsager. Smørstegt fisk
Svinekød
en frisk og harmonisk Chardonnay. Næsen byder på intense aromaer af hvide blomster, fersken og pære. I munden er vinen blød og saftig med appetitlig frugt og fylde. I vinens ungdom smager den fortræffeligt til friske retter med skaldyr og sprøde grøntsager. Med lidt alder matcher den mere fyldige retter med smørstegt fisk, indmad og svinekød. En flot repræsentant for det sydlige Bourgogne.

Value for money
Hvis du vil, kan du nemt bruge en mindre formue på en flaske Chardonnay - og i særdeleshed Pinot Noir - fra Côte d’Or. Men du behøver det ikke. I dag er det langt mindre risikabelt at drikke basisvin fra Bourgogne, for nu vrimler det med vellavede og velsmagende alternativer til de verdensberømte hvide og røde kommune-, første cru- og grand cru vine fra de legendariske kommuner i Côte d’Or. Flere forhold spiller positivt ind på kvaliteten: Klimaforandringer, tidligere høst, en række gode og særdeles gode årgange, udbredt brug af sorteringsborde selv for basisvinene og en øget konkurrence om forbrugernes gunst. Vender man blikket mod de regionale vine fra Bourgogne, får man i dag vine, som er et godt køb til prisen, og som giver såvel den garvede vinforbruger som nybegynderen umiddelbar drikkeglæde.

Domaine Chapuis
Domaine Chapuis ejer 13 hektar vinmarker i Mancey i Maconnais i den sydlige del af Bourgogne. Sønnen, Francois, fik overdraget ansvaret i 1997, men arbejder den dag i dag tæt sammen med forældrene, Jean og Josette. Vinstokkene gror på lerholdig kalkstensjord på skråninger med eksponering mod øst, som opsamler solens stråler fra morgenstunden af. Klimaet i Maconnais er en tand varmere end længere mod nord. Det giver vine, som er blødere og rundere og drikkemodne lidt hurtigere.

Francois Chapuis: "Naturen har fundet sig eget naturlige forsvar"
Domaine Chapuis er fortaler for at dyrke markerne så skånsomt som muligt. I mere end 10 år har man undladt at bruge kemiske midler til at bekæmpe insekter, og brugen af midler mod svampesygdomme er reduceret til det mindst mulige og overgår kravene til bæredygtig dyrkning. Som Francois udtrykker det: ”Naturen har fundet sig eget naturlige forsvar.” Vinstokkene passes med flid og omsorg. Mindst fire gange om året pløjes der mellem rækkerne, jorden hakkes og vendes, og man fjerner ukrudtet mekanisk. Vinstokkenes rødder kan dermed vokse dybt ned i jorden og optage de næringsstoffer, som er unikke for det pågældende sted. Græs og ukrudt, som vendes i jorden, producerer organisk materiale, og derved undgår man at bruge gødning. Det, at jorden luftes, er med til at beskytte og skabe mikrobielt liv i vinmarken.

Saftig Chardonnay med appetitlig frugt og fylde
Chapuis beskærer vinstokkene ud fra Cordon Royat-metoden for at holde overdreven vækst nede og øge kvaliteten af klaserne. Druerne høstes i hånden og transporteres forsigtigt hjem til vingården, hvor de presses blidt for at bevare mosten så klar som mulig. En del af mosten gærer under temperaturkontrol ved max. 20 grader i store tanke for at bibeholde de friske frugtaromaer, mens resten gærer i store egetræstønder og lagrer her i 6 - 9 måneder. Vinen tappes på flaske i løbet af foråret efter høsten. Det resulterer i en frisk og harmonisk Chardonnay. Næsen byder på intense aromaer af hvide blomster, fersken og pære. I munden er vinen blød og saftig med appetitlig frugt og fylde.

I vinens ungdom smager den fortræffeligt til friske retter med skaldyr og sprøde grøntsager. Med lidt alder matcher den mere fyldige retter med smørstegt fisk, indmad og svinekød. En flot repræsentant for det sydlige Bourgogne.

Læs mere

Du har sidst kigget på

Ryd seneste visninger
Varen er desværre ikke på lager i øjeblikket. Hvis du har interesse i at vide hvornår den kommer igen, er du velkommen til at ringe på tlf. 39 18 05 38, eller skrive en mail til info@osterbrovin.dk.