Domaine Josmeyer Chante Pinot Pétillant Naturel
Få det hos Østerbro Vin vi har et stort sortiment af kvalitetsvine!
Hvis du er klar til at aftage store mængder, får du derimod endnu skarpere priser end normalt.
Det eneste du skal gøre er at kontakte os.
Ring på tlf. 39 18 05 38 eller send os en mail til info@osterbrovin.dk, så høre du fra os
Passer til | Apéritif og til et bredt udvalg af retter lige fra charcuteri til lyse fiskeretter. | Land | Frankrig |
Område | Alsace |
Underområde | - | Type/Farve | Hvidvin |
Årgang | - |
Proptype | Kork | Alkohol | 11,5% | Flaskestørrelse | 75 cl |
Drue | Gewurztraminer, Pinot Blanc, Pinot Auxerrois | Serveringsforslag |
Apéritif og til et bredt udvalg af retter lige fra charcuteri til lyse fiskeretter. |
Tom Stevenson, der er den ledende vinskribent, når det gælder vinene fra Alsace, anser Josmeyer for at være områdets bedste producent! Alle domainets vine fremstilles af biodynamisk dyrkede druer. Josmeyer påbegyndte konverteringen af domainets 28 hektar vinmarker til biodynamisk drift i 1996, og det har givet vinene et fantastisk kvalitetsløft. Ifølge Josmeyer kan det ganske enkelt smages i druerne, når de høstes og dermed naturligvis også i den færdige vin.
Naturen gør arbejdet
Også i kælderen er alt så naturligt som muligt. Hos Josmeyer bryder man sig ikke om ordet "vinmager”. Det er naturen og ikke os, der laver vinen. Vi guider naturen lidt, og det starter i vinmarkerne. Er druerne perfekte, er der ingen problemer i kælderen. Josmeyer forsømmer imidlertid ikke den tekniske side af sagen. Tværtimod. De for hvidvinsproduktion så vigtige presser er de mest skånsomme og avancerede i Alsace i dag. Mostkvaliteten er alfa og omega! Vinene både gæres og lagres i mere end 100 år gamle fade.
Den klassiske, tørre og madegnede Alsace stil
Chaptalisering, tilsætning af syre eller enzymer indgår ikke i Josmeyers metoder, ligesom huset heller ikke følger ”moden” med at lade restsødme og alkohol give vinene ”kunstig” volumen. Stilmæssigt er Josmeyers vine bygget op omkring den naturlige smagskoncentration og friskheden i druerne. Det giver utroligt holdbare, klassiske og generelt tørre Alsace vine, der kan udvikle sig på flaske. Søger du den stil, er Josmeyer i dag en af de allerbedste.
Chante Pinot - Pétillant Naturel uden tilsat svovl
Chante Pinot er en Pétillant Naturel, som direkte oversat betyder en naturligt mousserende vin. Den er lavet på methode ancestrale, som er den oprindelige måde, man benyttede til at fremstille mousserende vin. Vinen hældes på flasker, mens gæringen endnu er i gang, og flasken kapsles til. Der opstår bobler i flasken, og vinen får præg af de rester fra gæringen, som samler sig i flasken. Vinen er fremstillet uden tilsætning af svovl, så man får en ren og naturlig vin, som selvfølgelig heller ikke er filtreret. Chante Pinot er lavet på 1/3 Gewurztraminer, 1/3 Pinot Blanc og 1/3 Pinot Auxerrois druer, som dyrkes på den meget sand-, grus- og stenholdige jordbund på Herrenweg-parcellen ved Turckheim. Det resulterer i en frisk og naturlig pet. nat. med blide bobler og en rund og cremet mundfylde. Den dufter, smager og synger af citrus, æbler, pærer og kiks, som omfavnes af et herligt diskret anstrøg af gær. Den iøjnefaldende etiket er et barndomsbillede af de tre Josmeyer døtre. Chante Pinot er velegnet som apéritif og til et bredt udvalg af retter lige fra charcuteri til lyse fiskeretter.