Domaine Josmeyer 2014 - Riesling Le Kottabe, Alsace

Ved Domaine Josmeyer
179,00 kr
Vil du have et uforpligtende tilbud?
Få det hos Østerbro Vin vi har et stort sortiment af kvalitetsvine!

Hvis du er klar til at aftage store mængder, får du derimod endnu skarpere priser end normalt.
Det eneste du skal gøre er at kontakte os.

Ring på tlf. 39 18 05 38 eller send os en mail til info@osterbrovin.dk, så høre du fra os

En klassisk Riesling, med blomstrende frugt og mineralitet. Perfekt som aperitif, til skaldyr hvad enten der er tale om rejer, jomfruhummer eller muslinger. Ellers er de bedste lyse fiskeretter med f.eks. rødtunge, havkat, rødfisk, slethvar eller lignende, de oplagte valg. Prøv i øvrigt også at eksperimentere med Riesling til f.eks. en gedeost.

Vin fra Certificerede Biodynamisk dyrkede druer
Tom Stevenson, der er den ledende autoritet, når det gælder vinene fra Alsace, anser Josmeyer for at være områdets bedste producent! Alle Domainets vine fremstilles af biodynamisk dyrkede druer. Christophe Ehrhart, der passer de 28 hektar vinmarker, påbegyndte konverteringen til biodynamisk drift i 1996, og det har givet vinene et fantastisk kvalitetsløft. ”Vi kan ganske enkelt smage forskellen i druerne”, siger Christophe.

Naturen gør arbejdet
Også i kælderen er alt så naturligt som muligt. Hos Josmeyer bryder man sig ikke om ordet "vinmager”. Det er naturen og ikke os, der laver vinen. Vi guider naturen lidt og det starter i vinmarkerne. Er druerne perfekte er der ingen problemer i kælderen. Josmeyer forsømmer imidlertid ikke den tekniske side af sagen. Tværtimod. De for hvidvinsproduktion så vigtige presser er de mest avancerede i Alsace i dag. Mostkvaliteten er alfa og omega! Vinene både gæres og lagres i mere end 100 år gamle fade.

Den klassiske, tørre og madegnede Alsace stil
Chaptalisering, tilsætning af syre eller enzymer indgår ikke i Josmeyers metoder, ligesom huset heller ikke følger ”moden” med at lade restsødme og alkohol give vinene ”kunstig” volumen. Stilmæssigt er Josmeyers vine bygget op omkring den naturlige smagskoncentration og friskheden i druerne. Det giver utroligt holdbare, klassiske og generelt tørre Alsace vine, der kan udvikle sig på flaske. Søger du den klassiske, tørre Alsace stil er Josmeyer i dag en af de allerbedste.

Riesling "Le Kottabe"
Le Kottabe er Josmeyers bud på en klassisk, slank rank og stilren Riesling uden kunstigt "hvalpefedt eller camouflage" i form af sukker. Den er tør og krystalklar i smag. Druerne kommer overvejende fra Herrenweg området. Josmeyer gærer vinen i de traditionelle Foudres, ligesom også den unge vin får lov til at hente kraft næring i fadene på "le Lie". En klassisk Riesling, med blomstrende frugt og mineralitet. Perfekt som aperitif, til skaldyr hvad enten der er tale om rejer, jomfruhummer eller muslinger. Ellers er de bedste lyse fiskeretter med f.eks. rødtunge, havkat, rødfisk, slethvar eller lignende, de oplagte valg. Prøv i øvrigt også at eksperimentere med Riesling til f.eks. en gedeost.

Læs mere

Du har sidst kigget på

Ryd seneste visninger
Varen er desværre ikke på lager i øjeblikket. Hvis du har interesse i at vide hvornår den kommer igen, er du velkommen til at ringe på tlf. 39 18 05 38, eller skrive en mail til info@osterbrovin.dk.