Fernet Branca

Ved Fernet Branca
Udsolgt
199,00 kr
Vil du have et uforpligtende tilbud?
Få det hos Østerbro Vin vi har et stort sortiment af kvalitetsvine!

Hvis du er klar til at aftage store mængder, får du derimod endnu skarpere priser end normalt.
Det eneste du skal gøre er at kontakte os.

Ring på tlf. 39 18 05 38 eller send os en mail til info@osterbrovin.dk, så høre du fra os

Fernet Branca er en italiensk aromatisk bitter, som er produceret efter en hemmelig opskrift med 27 forskellige urter og krydderier. Fernet Branca findes desuden i en udgave med mint under navnet Branca Menta.

Find dem begge hos Østerbro Vin & Spiritus – enten her på siden eller i vores fysiske butik på Østerbrogade 156, hvor du også finder et stort udvalg af andre bitter-mærker.

Historien – hvor kommer Fernet Branca fra?

Historien om Fernet Branca startede i Milano i 1845, hvor den autodidakte naturlæge Bernardino Branca sammensatte formularen til sit nye vidundermiddel, som efter sigende skulle kurere alt fra kolera til maveonde, menstruationssmerter, spædbarnskolik og nervøse lidelser.

Brancas ambitiøse vidundermiddel blev hurtigt populært – dog snarere som en rekreativ drik end som medicin, og inden længe var destilleriet Fratelli Branca født.

Fra urtemedicin til kultstatus

Om Fernet Branca – ligesom sin bitre tyske fætter Unterberg – virkelig er gaven til maven eller en mirakelkur mod kolera, vil nok give anledning til en smule skepsis hos de fleste.

Men at Fernet Branca smager godt, kan vi ikke komme uden om. Og den er da heller ikke uden grund blevet populær hos både ældre og yngre danskere. For med sin aromatiske smag glider den nemt ned – og har da ikke uden grund fået prædikatet “bartenderens bedste ven”.

Fernet Brancas popularitet i Danmarks kan dog næppe måle sig med den kultstatus, den har i Argentina. Her har den karakteristiske bitter opnået kultstatus i sådan en grad, at den betragtes som intet mindre end nationaldrik. Faktisk er Fernet Branca så populær i det sydamerikanske land, at Fratelli Brancas eneste destilleri udenfor Italien holder til i Argentina.

Opskrifter med Fernet Branca

De fleste ynder nok at drikke Fernet Branca som “sidevogn” til deres fadøl, sjus eller cocktail. Men den italienske bitter kan mere end blot at være en følgesvend. For den gør sig ganske glimrende som hovedingrediens i diverse cocktails.

Prøv for eksempel den forfriskende men krydrede Fernet Cup n 1.

Du skal bruge 4,5 cl Fernet Branca, 2 cl sirup, 2 cl limesaft, en god ginger beer og eventuel 2 cl æggehvide. Bland alle ingredienser i en shaker, og fyld den med is. Ryst shakeren godt, hæld væsken over frisk is i et krus, og fyld efter med ginger beer.

Foretrækker du en mere simpel sjus frem for cocktails, kan du også lade dig inspirere af de Fernet-fornøjede argentinere og prøve den uofficielle argentinske nationaldrik Fernet Branca og cola. Du kan selvfølgelig også bare nyde den direkte fra flasken – selvfølgelig tilpas afkølet.

Køb Fernet Branca hos Østerbro Vin

Besøg os i butikken på Østerbro, hvor du også kan gå på opdagelse i vores øvrige store udvalg af spiritus, vin, specialiteter og dansk specialøl.

Læs mere

Du har sidst kigget på

Ryd seneste visninger
Varen er desværre ikke på lager i øjeblikket. Hvis du har interesse i at vide hvornår den kommer igen, er du velkommen til at ringe på tlf. 39 18 05 38, eller skrive en mail til info@osterbrovin.dk.