La Cuvée des Saints de Glace - Bourgogne Rosé 2016

Ved Domaine Edmond Cornu et Fils
159,00 kr
Vil du have et uforpligtende tilbud?
Få det hos Østerbro Vin vi har et stort sortiment af kvalitetsvine!

Hvis du er klar til at aftage store mængder, får du derimod endnu skarpere priser end normalt.
Det eneste du skal gøre er at kontakte os.

Ring på tlf. 39 18 05 38 eller send os en mail til info@osterbrovin.dk, så høre du fra os

Klassisk, elegant og raffineret rosé fra Bourgogne. Smuk laksefarvet med aromaer af blomster og citrus i næsen. I munden folder den sig ud med en skøn smag af fersken, hindbær og citrus. En frisk og herlig rosé, der egner sig som aperitif samt til skaldyr, fisk og lyst kød fra grillen.

Domaine Edmond Cornu - for foden af Corton højen
Domaine Edmond Cornu er en familie ejendom med hele 15,5 hektar vinmarker. Domainet befinder sig i byen Ladoix for foden af Corton højen i den nordlige del af Côte de Beaune. Produktionen er hovedsagelig rød fra 13,5 hektar med Pinot Noir, 1,5 hektar Chardonnay og en halv hektar Aligoté, fra en parcel, der ligger lige bag domainet. De vigtigste appellationer er Ladoix, Chorey les Beaune, Aloxe-Corton og Corton.

Fra leverandør til "Le Negoce" og til 100 % domaineaftapning
Domaine ledes af Pierre Cornu, assisteret af hustruen Edith og fætteren Emmanuel. Inden for de sidste 30 år har domainet gradvist kastet sig ind i kommercialiseringen af sine vine, og i modsætning til før, hvor langt det meste af produktionen blev solgt til "le negoce", tappes 100 % i dag på domainet. Markerne dyrkes efter den nær økologiske "la lutte raisonée" metode. Målet er i al sin enkelhed at dyrke druer af ekstraordinær kvalitet, idet Pierre Cornu anser det som den eneste farbare vej til at fremstille terroir tro Bourgogner af højeste klasse.

Kvalitet i alle led
Koncentration, raffinement og elegance er tre ord, som Pierre Cornu bruger til at beskrive sine vine. "Vores vinification sigter altid på at forløse kvaliteten, der er i druerne og samtidig bevare karakteren af hver enkelt appellation eller climat. Vi er 100 % forpligtet af respekt for vore exceptionelle terroirs og druesorten..", siger Pierre Cornu. Kvalitet er målet i hver eneste arbejdsproces i vinmarkerne, i kældrene og til vinen tappes. Der anvendes tyngdekraft til at flytte vinene og Pierre Cornu udviser stor omhu under vinifikation for at undgå hårde eller overekstraherede vine. Efter endt gæring fadlagrer Pierre Cornu i op til 18 måneder og tapper vinene uden filtrering. Uden tvivl den bedste adresse i Ladoix idag!

Bourgogne Rosé La Cuvée des Saint de Glace
Denne herlige rosé er opkaldt efter les Saintes de Glaces, som er tre helgendage i den katolske kalender, der markerer de sidste nætter med forårsfrost. Efter den 11. – 13. maj bør vinbønderne ikke længere frygte den fatale forårsfrost, som kan destruere de spirende knopper på vinstokkene og dermed ødelægge udbyttet.

Læs mere

Du har sidst kigget på

Ryd seneste visninger
Varen er desværre ikke på lager i øjeblikket. Hvis du har interesse i at vide hvornår den kommer igen, er du velkommen til at ringe på tlf. 39 18 05 38, eller skrive en mail til info@osterbrovin.dk.