Lorlando Riserva Nero d'Avola 2016 14,5%
Få det hos Østerbro Vin vi har et stort sortiment af kvalitetsvine!
Hvis du er klar til at aftage store mængder, får du derimod endnu skarpere priser end normalt.
Det eneste du skal gøre er at kontakte os.
Ring på tlf. 39 18 05 38 eller send os en mail til info@osterbrovin.dk, så høre du fra os
Sicilien har gennem århundreder været stærkt påvirket af andre kulturer. Der er indflydelse fra fønikerne, grækerne, romerne og araberne, så Siciliens vinkultur er gammel. I Homers Odysse, drikker Odysseus kyklopen, Polyfem, beruset i vin før han blænder hans øje og dermed kan undslippe. I romertiden var sicilianske vine som Mamertinum, Tauromenitanum og Populatum værdsat for deres kvalitet.
Siciliansk kvantespring
Sicilien har de seneste 10 år udviklet sig fra at være et af Italiens centre for ”bulkvin”, til at være et eldorado af innovative nye vinejendomme. Øen har rejst sig til at være en af de mest spændende vinregioner i Europa, takket være en interessant kombination af rigeligt med solskin, stor variation i topografi og jordbund, samt de gode indfødte druer.
Assuli, Baglio – Caruso familiens stolthed
Assuli er sicilianske dialekt for ”Al Sole” som kan oversættes til ”under solen”. Familien Caruso med Nicoletta, Roberto og Michele regerer på ejendommen der er en smuk 4 længet ejendom beliggende i det vestlige Sicilien, nord for Mazara del Vallo og stik øst for Marsala. Assuli’s 130 hektar, som kun delvist er beplantet med vinstokke, ligger fordelt på mange parceller med forskellige mikroklimaer og geologi. De ligger fra 100 til 600 meter over havet og denne store spredning giver optimale betingelser for både sprøde hvidvine og saftige og spændstige rødvine. Assuli satser på de spændende indfødte druesorter, såsom Nero d’Avola, Perricone, Grillo, Zibibbo, Lucido og Inzolia. Vinmager er Lorenzo Landi der har forestået både det kæmpe løft af kvalitet og overgangen til certificeret økologisk vindyrkning og vinifikation. Alle vine fra og med 2019 årgangen er certificeret økologiske.
Lorlando Riserva Nero d’Avola
Denne 100 % Nero d’Avola i Riserva-udgaven er høstet lige nord for Mazara del Vallo i sidste halvdel af september og første uge af oktober på vinmarker i 150 meters højde med masser af store og små sten. Vinifikationen er traditionel med 25-30 dages gæring ved 26-28 grader. Vinen lagrer herefter 12 måneder på små egefade og flaskelagrer herefter minimum et år før frigivelse til salg. Farven er dybrød med svagt nuanceret kant. Næsen begynder at vise spændende og meget appetitlige takter og det generelle indtryk er en noget vaf det bedste Sicilien kan byde på. Vinen har da også i forrige årgange fået de flotte 3 glas, samt en masse andre flotte bedømmelser.