Miros de Ribera Ribera del Duero Crianza 2012

Ved Miros de Ribera
Udsolgt
179,00 kr
Vil du have et uforpligtende tilbud?
Få det hos Østerbro Vin vi har et stort sortiment af kvalitetsvine!

Hvis du er klar til at aftage store mængder, får du derimod endnu skarpere priser end normalt.
Det eneste du skal gøre er at kontakte os.

Ring på tlf. 39 18 05 38 eller send os en mail til info@osterbrovin.dk, så høre du fra os

Miros de Ribera er navnet på Bodegas Peñafiels topvine. Crianzaen fadlagres på franske barriques i 12 måneder. Vinen fremstår imponerende mørk i glasset, og duften byder på solmodne nuancer af solbær og brombær samt et lille strejf af mokka.Smagen er rig og mættende, og eftersmagen er meget lang.Nyd denne meget helstøbte Ribera del Duero af rummelige glas op til otte-ni år fra høståret, gerne som ledsager til festmåltider med oksekød, lam eller kraftigt fjerkræ.

Et barskt klima og en mager jordbund
Ribera del Duero ligger på det spanske højlandsplateau, La Meseta, som er kendetegnet ved et barskt og knastørt fastlandsklima. Sommerdagene er bagende hede og nætterne ganske kølige (fordi man er oppe i højderne), og nedbør hører til sjældenhederne. Jordbunden er mager og tvinger vinstokkene til at søge langt ned i undergrunden efter næringsstoffer.

Tempranillo-druen
Sådanne vækstbetingelser stiller skrappe til den dyrkede druesort, og de krav opfylder Tempranilloen, en af verdens mest hårdføre druesorter. Druens signaturduft af intens rød bærfrugt kan nemt detekteres i stort set alle spanske topvine, og det er som om den yder bedre og bedre resultater, desto mere barske og golde omgivelser, den dyrkes i.

Bodegas Peñafiel
I hjertet af Ribera del Duero, et stenkast fra byen Pesquera, ligger Bodegas Peñafiel. Vingården arbejder udelukkende med druer af egen avl fra ejendommens 32 hektar vinmarker. Chefvinmager Alfonso Medina lader gennemgå en minutiøs håndsortering inden presning, så kun helt perfekte druer indgår i vinen. Stilmæssigt er Bodegas Peñafiels vine mørke og stofrige, og de udvikler gerne en udtalt mineralitet i takt med at de modner.

Miros de Ribera Crianza
Miros de Ribera er navnet på Bodegas Peñafiels topvine. Crianzaen fadlagres på franske barriques i 12 måneder. Vinen fremstår imponerende mørk i glasset, og duften byder på solmodne nuancer af solbær og brombær samt et lille strejf af mokka. I takt med at vinen åbner sig i glasset, dukker der også mineralske detaljer frem. Smagen er rig og mættende, og eftersmagen er meget lang.

Festmåltider med oksekød, lam eller kraftigt fjerkræ
Nyd denne meget helstøbte Ribera del Duero af rummelige glas op til otte-ni år fra høståret, gerne som ledsager til festmåltider med oksekød, lam eller kraftigt fjerkræ.

Læs mere

Du har sidst kigget på

Ryd seneste visninger
Varen er desværre ikke på lager i øjeblikket. Hvis du har interesse i at vide hvornår den kommer igen, er du velkommen til at ringe på tlf. 39 18 05 38, eller skrive en mail til info@osterbrovin.dk.