Talinay Pinot Noir 2014

Ved Viña Tabalí
Udsolgt
169,00 kr
Vil du have et uforpligtende tilbud?
Få det hos Østerbro Vin vi har et stort sortiment af kvalitetsvine!

Hvis du er klar til at aftage store mængder, får du derimod endnu skarpere priser end normalt.
Det eneste du skal gøre er at kontakte os.

Ring på tlf. 39 18 05 38 eller send os en mail til info@osterbrovin.dk, så høre du fra os
Passer til

Lyst kød
Oste - milde
Fjerkræ

Land Chile Område Limarí Valley
Underområde - Type/Farve Rødvin Årgang 2014
Proptype Kork Alkohol 13,5% Flaskestørrelse 70 cl
Drue Pinot Noir Serveringsforslag Lyst kød
Oste - milde
Fjerkræ

Ambition: At lave Chiles bedste vine
Det er billigere at dyrke vindruer i topklasse i Chile, end det er i de klassiske europæiske vinområder. Men hvis ambitionen er at lave Chiles bedste vine, og hvis man har fundet ud af, at det bedste sted man i så fald kan plante at plante sine vinstokke er i Limarí-distriktet, langt mod nord i udkanten af Atacames-ørkenen, ja så er det en særdeles god idé at sikre sig, at kassekreditten har et meget fleksibelt loft. Heldigvis er det lykkedes familien Luksic at skrabe nok sammen til at realisere deres drømme for Viña Tabali.

Kalk og stillehavsblæst
Der er en god grund til, at familien Luksic har valgt at satse stort på en vingård i Limarí. Som det eneste vindistrikt i Chile har Limarí nemlig en udtalt kalkholdig jordbund. Kalken bevirker, at druerne kan opnå en rigdom og koncentration, som er uden sidestykke i Chile. Da Limarí-distriktet påvirkes af de markante, kølende vinde fra Stillehavet, besidder vinene samtidig en unik friskhed og balance. 

Talinay - fra Chile-kystens køligste vinmark
Talinay er Chiles mest ambitiøse Pinot Noir. Druerne er plantet i Tabalis Salala vinmark, der ligger i en lille dal med fri passage for de kølende briser fra Stillehavet. Som den eneste vinmark i Chile består jordbunden her af kalk og limsten, som vi kender det fra Bourgogne i Frankrig. Den maksimale gennemsnitstemperatur om sommeren når aldrig over 23,5 grader. Druerne modnes derfor langsomt og bevarer dermed friskheden i aromaerne optimalt. Alt håndhøstes og druerne lægges i små kasser, der kan stables så alle druer når intakte til kælderen. Gæringen foregår med traditionnel pigeage, som vi kender det fra Bourgogne, hvor drueskindet mekanisk stødes ned i den gærende most, for at øge ekstraktionen. Efter endt gæring lagres den unge vin i 12 måneder på fade af 100 % fransk eg.

Talinay - den sydlige halvkugles bedste Pinot Noir
I glasset får du en vin med den klassiske glødende og transparente Pinot Noir farve. Duften er kompleks og mineralsk med en intens duft af røde bær. Smagen er fyldig, rig med Pinot Noir druens silkeagtige tekstur og en lang, frisk og delikat eftersmag. Uden sammenligning Chiles bedste og mest "Burgundiske" Pinot Noir.

★★★★★★ i Gastro: "I duften røde kirsebær, svampe, charcuteri, karael, muld og hav. I munden har den en vidunderlig struktur med en høj mængde syre, faste og samtidig afrundede tanniner og en lang saltet mineralitet. Den forkæler ganske enkelt mundhulen med sin fløjlsbløde struktur, og den trækker mundvand helt nede fra svælget. Der er ingen sammenhæng mellem pris og kvalitet - men i dette tilfælde er det klart til kundens fordel."

16,5 point ud af 20 mulige, Oldenburgs Vinguide: ”Limari ligger godt 400 km nord for Santiago som Chiles nordligste seriøse vindistrikt – og hermed også det varmeste. Drypvanding er en livsnødvendighed, frost kendes ikke. Med den viden er det en utroligt vellykket og velsmagende Pinot Noir, ganske stram og tør i stil, med behersket druesødme og lille, forsigtig syre. Den holder sig blød, vellykket og tør i glasset.”

93 point i Wine & Spirits: “Selected from the chalkiest blocks in the Talinay vineyard, this pinot shows the Pacific’s cool influence in rose tones and red fruit flavors. As the wine opens, those aromas become more intense, the structure advancing from its initial tenderness to reveal a tight and electric wine. The firm tannins have a pleasantly abrasive grip; for lamb tagine.”

92 point i The Wine Advocate
95 point & Best Pinot Noir from Chile, Descorchados

Læs mere

Du har sidst kigget på

Ryd seneste visninger
Varen er desværre ikke på lager i øjeblikket. Hvis du har interesse i at vide hvornår den kommer igen, er du velkommen til at ringe på tlf. 39 18 05 38, eller skrive en mail til info@osterbrovin.dk.