< ">

Travignoli di Conte G.Busi Chianti Rùfina Riserva 2017

Ved Travignoli di Conte G.Busi
159,00 kr
I forvejen nedsatte produkter kan ikke kombineres med rabatkode-kampagner.
Vil du have et uforpligtende tilbud?
Få det hos Østerbro Vin vi har et stort sortiment af kvalitetsvine!

Hvis du er klar til at aftage store mængder, får du derimod endnu skarpere priser end normalt.
Det eneste du skal gøre er at kontakte os.

Ring på tlf. 39 18 05 38 eller send os en mail til info@osterbrovin.dk, så høre du fra os
Passer til
Bøf (på grillen)
Lyst kød
Mørkt kød
Pasta & Pizza
Land Italien
Område Toscana
Underområde Chianti Classico Type/Farve Rødvin
Årgang 2017
Proptype Kork Alkohol 14% Flaskestørrelse 75 cl
Drue 95% Sangiovese, 3% Cabernet Sauvignon og 2% Merlot Serveringsforslag Parmaskinke med melon, fjerkræ med svampe og modne oste.

En bundsolid Riserva med tætpakket og omfavnende aroma. Smagen er dyb med mørke kirsebær, tranebær og en smule tobak, perfekt afrundet og balanceret. Druerne gærer i temperaturkontrollerede ståltanke i 10 dage før den malolaktiske gæring. Herefter kommer vinen på egefade, hvor den lagrer i 24 måneder. Vinen er flot allerede, men vil udvikle sig positivt i mindst 5 år. Til fyldige tomatbaserede pastaretter, velsmagende pizza, velkrydrede kødretter og grillet bøf eller lam.

Villa Travignolis ejer og vinmager, Grev Busi, bruger udelukkende de bedste druer fra den sydvendte "Tegolaïa" skråning, der ligger i 200-350 m. højde ned mod Arno-floden. I Tegolaia anvendes 95% Sangiovese, 3% Cabernet Sauvignon og 2% Merlot

Siden 1700 har domænet tilhørt greverne Busi, der i 1927 var medstifter af Chiantis consorzio. I dag leder grev Giovanni Busi vingården udover et ærefuldt hverv som præsident for Chianti syndikatet.

Travignoli blev tildelt ”Italia 150” award fra det italiensk handelskammer i 2011 for at være blandt de 150 virksomheder i Italien med de dybeste rødder tilbage i tiden og for at ære deres succes og lange historie.

Domænet har 70 ha. marker, hvoraf størstedelen er beplantet med Sangiovese, men de dyrker også lidt Cabernet Sauvignon, Merlot og Chardonnay. Kældrene daterer tilbage til det 16. århundrede og danner ramme for et ideelt sted at lagre og modne vinene. Der anvendes store træfade til husets reserve-vin og mindre tønder til Supertoscanervinen Calice del Conte I.G.T.

Chianti har 8 underområder, hvoraf Chianti Rùfina er det mindste men samtidig har ry for at være blandt de bedste. Det ligger idyllisk i den nordøstlige del af Chianti, 25 km. fra Firenze hvor Arno og Sieve floderne mødes. Rùfina nyder en god del sydvendte skråninger med mange solskinstimer. Men nærheden til Appeninerne sørger for nødvendig nedkøling, og Sangiovese druerne modner perfekt her. Markerne ligger lidt højere her (150-500 m.o.h.) end de andre underdistrikter, hvilket forlænger druernes modningstid på vinstokken og giver en højere syre. Det giver vin, der kan holde længere.

Læs mere

Du har sidst kigget på

Ryd seneste visninger
Varen er desværre ikke på lager i øjeblikket. Hvis du har interesse i at vide hvornår den kommer igen, er du velkommen til at ringe på tlf. 39 18 05 38, eller skrive en mail til info@osterbrovin.dk.