Randers Bryghus – kompromisløs kvalitetsøl siden 2007
Randers Bryghus blev etableret i 2007 på en ganske håndgribelig vision: at der (igen) skulle fremstilles lokalt kvalitetsøl i Randers. Den vision manifesterede sig inden længe i et fuldt udstyret bryghus, som dannede de fysiske rammer for en mindre produktion, hvor et knivskarpt fokus på det gode håndværk var den altoverskyggende drivkraft.
De første øl blev lanceret allerede i 2008 – først i form af en pilsner, en classic og den nu ikoniske Randers-rubin Buur Øl. Seere fulgte en kollektion af mere kraftfulde specialølt samt et stadigt voksende sortiment, der efterhånden tæller over 100 forskellige øl.
Den ildhu er ikke gået ubemærket hen i ølverdenen. Her har bryggeriet igen og igen høstet anerkendelse – både blandt ‘civile’ ølnydere og i de mere nørdede kredse. For selvom Randers Bryghus fortsat er et lokalt bryggeri med idealerne intakte, er indholdet i flaskerne i den grad af internationalt format.
Bryghuset kan da også bryste sig af en flot guldpræmie ved den internationale fødevarekonkurrence International Food Contest.
Det er koncentreret og kompromisløs kvalitet.