Østerbro Vin & Spiritus – din vinhandler København

Velkommen til Østerbro Vin & Spiritus – vinhandler i København med lange og stolte traditioner for personlig kundekontakt og kvalitet.

Du finder os på Østerbrogade 156 – lige på hjørnet af Østerbrogade og Strandboulevarden og med gode parkeringsmuligheder. Besøg os i butikken, og få hjælp til at finde dine foretrukne flasker.

Vinhandler i København gennem mere end 100 år

Når du besøger Østerbro Vin & Spiritus, træder du på mange måder ind i et stykke lokalhistorie. Der har nemlig ligget vinbutik på adressen i mere end 100 år – og butikken er derfor lidt af et lokalt klenodie.

Selvfølgelig er både sortiment, personale og kundekreds skiftet gennem årene. Men den personlige service, produktkendskabet og den ukuelige stræben efter kvalitet er den samme som altid.

Det er da heller ikke uden grund, at Østerbro Vin & Spiritus er synonym med personlig rådgivning og tid til kunderne – blandt såvel lokale kunder som dem, der tager turen til Østerbro for at besøge butikken.

For i Østerbro Vin & Spiritus har vi både kærlighed og kendskab til vin – en kærlighed og et kendskab, som vi elsker at dele med vores kunder. Dine forespørgsler bliver derfor altid taget seriøst, når du besøger Østerbro Vin & Spiritus – uanset om du er på udkig efter vin, champagne, øl eller spiritus.

Besøg os, og find ud af, hvorfor vi er en af de mest foretrukne vinhandlere i København.

Træd ind i vinens vidunderlige verden

Et besøg i Østerbro Vin & Spiritus er ikke kun et besøg i et stykke lokalhistorie. Det er også et visit i en verden af sanseindtryk.

Gå på opdagelse i det store sortiment af vin, øl spiritus og specialiteter, og lad dig inspirere. Savner du inspiration, eller er du faret vild i udvalget, skal vi nok være dine vejvisere i vinens vidunderlige verden.

Ønsker du yderligere vejledning og inspiration, kan vi varmt anbefale dig at kigge forbi en af vores smagninger eller udskænkninger. Giv os et like på Facebook, hvis du vil holde dig ajour med begivenheder og nye tiltag i butikken. Så er du sikker på aldrig at gå glip af noget.

Besøg os – eller kontakt os for spørgsmål

Vi glæder os til at byde dig velkommen i Østerbro Vin & Spiritus. Her står vi altid klar til at rådgive og inspirere – eller bare tage en sludder om vin.

Du finder os på Østerbrogade 156 centralt på Østerbro. Kommer du i bil, kan du parkere på Kertemindegade bag butikken. Overstiger dit indkøb din bæreevne, hjælper vi dig selvfølgelig med at bære dine varer ud til din bil.

Du er altid velkommen til at kontakte os på 39 18 05 38, hvis du har spørgsmål om et produkt, eller du ønsker vejledning til dit køb.

Du kan også bestille i vores webshop – men vi synes alligevel, du skal besøge os i vores fysiske butik og opleve stemningen i butikken.

Varen er desværre ikke på lager i øjeblikket. Hvis du har interesse i at vide hvornår den kommer igen, er du velkommen til at ringe på tlf. 39 18 05 38, eller skrive en mail til info@osterbrovin.dk.