Udsøgt vin fra danske producenter
Dansk vinproduktion er et gammelt virke, som går helt tilbage til 1200-tallet. Det er ikke til at sige, hvordan kvaliteten af datidens vine har været, men den har næppe været på højde med den kvalitetsrige nutidige danske vin.
Dansk vin har i de senere år fået en særlig opblomstring, og da EU i år 2000 godkendte kommerciel produktion af vin fra danske vinmarker, blev efterspørgslen kun endnu større. I produktionen af dansk vin anvendes der flere forskellige slags druer – nøjagtig som i andre vinproducerende lande. Grundet det kølige klima i Norden er druesorterne til dansk vinproduktion hentet fra Tyskland og det nordlige Frankrig. For nogle sorter er der også tale om nyere druer, der er udviklet til at klare vores kolde temperaturer.
De mest populære druesorter fra danske vinproducenter:
- Rondo (rød)
- Leon Millot (rød)
- Solaris (grøn)
- Souvignier Gris (grøn)
- Cabernet Cortis (rød / rosé)