Pisco Capel 35%
Capel
I munden er den balanceret, rund og vedvarende. Den har en olieret start, smage af lime, nødder, grønne druer og nødder. Hvor eftersmagen har noter...
Vis alle detaljerPisco er en sydamerikansk brandy, som har høstet stor popularitet – både i hjemlandene, Peru og Chile, og hos brandy-entusiaster i resten af verden. Bestil hos Østerbro Vin & Spiritus, eller kom ned i forretningen og hør mere om de forskellige produkter
Se udvalget længere nede på siden ↓
Pisco er fremstillet af fermenteret vindruesaft og er enten farveløs eller gullig i farven. Det var spanske kolonister, som udviklede den nu så velkendte brandy tilbage i 1600-tallet – oprindeligt som et alternativ til orujo. For hvor orujoen blev importeret fra Spanien, kunne man producere pisco på lokale frugter – og dermed spare på udgifterne til import af alkoholiske drikkevarer.
I dag er der dog ikke noget sparsomt ved pisco, som er blevet synonym med kvalitet og velsmag blandt brandy-beundrere verden over. Piscoen er da også lidt af et unikum hvad angår både krop, smag og duft.
Prøv selv en af de peruvianske piscoer fra Østerbro Vin & Spiritus, og oplev, hvorfor den sydamerikanske brandy har haft international status, siden den først fandt vej til amerikanske og andre internationale ganer i 1830’erne.
Piscoen kommer i fire grader: den traditionelle på 30 %, den specielle på 35 %, reservaen på 40 % og endelig Gran pisco på 43 %.
Piscoerne fra Peru og Chile har hver deres unikke kvaliteter.
Peruviaske skal fremstilles i en af de fem produktionsregioner Lima, Ica, Arequipa, Monquegua og Tacna. Det er nu ikke et spørgsmål om rettigheder til navnet, som det for eksempel er tilfældet med de mousserende vine fra Champagne.
Derimod er det det helt unikke klima i de fem regioner, som giver dem monopol på at producere peruviansk pisco. Klimaet i regionerne er nemlig mere eller mindre fri for regn og skyer – og det giver optimale betingelser for at dyrke de druer, som er hovedingrediensen i piscoen.
Druerne opnår nemlig en næsten ekstrem sødme under den peruvianske sol. Det er en kvalitet ved druerne, som har afgørende betydning under fremstillingen af pisco. Den peruvianske piscoen må nemlig kun destilleres én gang – i modsætning til den chilenske variant, som typisk bliver destilleret op til flere gange. Der må desuden ikke tilsættes vand ved fremstillingen af peruviansk pisco, som det for eksempel ofte ses ved fremstillingen af den chilenske pisco samt whisky, rom og andre brændevine som cachaca.
Til trods for de forskellige produktionsmetoder i de to nabolande er piscoen dog blevet en integreret del af både den chilenske og peruvianske kultur.
Pisco er en alsidig spiritus, som passer godt i mange forskellige cocktails – og det er da heller ikke uden grund, at den er et hit blandt cocktail-yndere.
De fleste kender den nok især som ingrediens i Pisco Sour. Her blandes 5 cl pisco med 3 cl citronsaft, 2 cl sirup, 1 cl æggehvide og is. Er du til en lidt mere moderat cocktail, kan vi for eksempel anbefale Pisco tonic. Bland lige dele tonic med lige dele pisco, og tilføj et stænk citronsaft.
Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser for, hvad du kan bruge den sydamerikanske brandy til – men mangler du inspiration, kan du læse udforske et par af opskrifterne her.
Bestil din pisco hos Østerbro Vin & Spiritus, og få levering indenfor 1-3 hverdage.
Du er selvfølgelig altid velkommen i butikken på Østerbrogade 156, hvis du vil se vores øvrige udvalg af spiritus, ligesom du altid kan kontakte os for spørgsmål.
I munden er den balanceret, rund og vedvarende. Den har en olieret start, smage af lime, nødder, grønne druer og nødder. Hvor eftersmagen har noter...
Vis alle detaljerVi sender gode anbefalinger og tilbud
Man - Tors 10:00-18:00
Fre 10:00-19:00
Lør 10:00-15:00
Mail: info@osterbrovin.dk
CVR: 3670868
TLF: 28 45 57 40
Stiftet: 10.04.2015
Privatlivspolitik