Sake
Sake er en japansk risvin, der for mange danskere er synonym med sushi og andre japanske retter. Men den kan med fordel nydes i andre mange andre anledninger, ligesom den også kan serveres ved mange forskellige temperaturer. Oplev udvalget af den lidt mystikomgærdede japanske drik her på siden, eller besøg i vores fysiske butik på Østerbrogade for en anbefaling.
Hvad er Sake?
Til trods for lidt vildledende at blive kaldt en ‘risvin’, er Sake faktisk slet ikke en vin, men derimod en brændevin. Farven er klar, mens smagen er intens og umami. Umami-smagen skyldes den specielle rissort Sakamai, da risene udvikler store mængder aminosyrer under den unikke og komplekse gæringsproces.
Til trods for at have ry for at være meget stærk, ligger alkoholprocenten i Sake som regel kun på mellem 13-18 % – allerhøjst 20 %. At Sake er fået ry for at være stærk, kan skyldes, at man ofte vil kunne se procenttal som 50 % eller 60 % på etiketterne. Disse procenter er dog ikke alkoholindholdet – men det såkaldte “poleringsforhold”.
Poleringsforholdet beskriver, hvor meget risene er poleret inden brygning. Et poleringsforhold på 50 % fortæller for eksempel, at 50 % af den ydre skal på riskornene er blevet fjernet. Jo højere et poleringsforhold, desto lettere og renere vil smagen være.
Du skal med andre ord gå efter de høje procenttal, hvis du søger en mildere og mindre smagsoplevelse – og ikke de lave, hvilket ellers kan virke som oplagt.
En alsidig alkoholisk drik – hvordan drikker man Sake?
Selvom vi generelt har taget godt imod det japanske køkken i Danmark, er Sake fortsat lidt af en kuriositet og et mysterium for mange. Den forbindes ligeledes ofte med sushi, men det er synd og skam at sætte en så alsidig drik så stringent i bås.
For Sake egner sig til mange forskellige måltider og anledninger. Drikken er dog især velegnet til fisk og skaldyr, hvilket også er grunden til, at den ofte serveres til sushi. Det skyldes den lave koncentration af jern og svovloxider i Sake – en egenskab, der gør den ikke-reaktiv med fiskens fedtstoffer. På den måde holdes de skarpere lugte i fisken nede for på den måde at lade den rene smag af fisk komme til sin fulde ret.
Sake er dog generelt en alsidig drik – både i forhold til de mange forskellige varianter, men også i forhold til hvordan den kan nydes. Den kan nemlig nydes både iskold, ved stuetemperatur, lunt og sågar varm. Du kan faktisk med fordel eksperimentere med forskellige serveringstemperaturer, da blot små justeringer i temperaturen kan give store ændringer i smagen.
Sake er med andre ord en langt mere alsidig alkoholisk drik, end mange ved.
En lille flaske med lidt af en historie
Ris har spillet en afgørende rolle i menneskets historie – og er i dag fortsat en naturlig ressource, når det kommer til føde verdenen over. Men det er ikke kun fast føde, der kan komme ud af de små korn.
Nyd et glas Sake, og drøm dig til Japan. Forestil dig, at du er på vandretur rundt langs de japanske rismarker, der oppefra ligner de smukkeste labyrinter. Her kan du gå rundt i den storslåede natur, observere livet på landet og lytte til historien om Sake, mens lokale bønder høster ris.
Sake blev nemlig udviklet allerede kort tid efter, de første ris blev dyrket i japan – for mere end 2000 år siden. Den Sake vi kender i dag, blev oprindeligt kaldt kuchikami-zake, som betyder mundkugget, da risens korn blev tygget under fremstillingen – hvilket krævede en stærk kæbe.
Så søger du et nyt alternativ til den traditionelle øl eller vores mange vine, er Sake måske noget for dig.
Udforsk udvalget af Sake hos Østerbro Vin
Sake kommer i mange former og smagsvarianter. Hos Østerbro Vin kan du for eksempel opleve den slanke og sødmefulde Ile Four Yuzu Sake, der er perfekt til friske cocktails og desserter – hvad enten det er varme sommeraftener på altanen eller en vinteraften i stuen.
Du kan også prøve blommelikøren Umeshu koyujikomi, som er lagret på Sake, og som har en noget lavere alkoholprocent på bare 11 procent – og som med sin flotte, matte flaske vil pynte ethvert bord og gøre sig perfekt som værtindegave.
Hvor kan man købe Sake?
Det kan du selvfølgelig hos Østerbro Vin & Spiritus. Her kan du gå på opdagelse i et kæmpe univers af vin, øl, spiritus og specialiteter – og Sake er selvfølgelig ingen undtagelse.
Det kan dog være svært at finde den helt rigtige flaske – særligt hvis du ikke kender meget til den japanske tradition. Uanset om du har kendskab eller ej, er du mere end velkommen til at kigge forbi Østerbro Vin & Spiritus på Østerbrogade, så skal vi nok hjælpe dig med at finde den helt rigtige Sake – uanset anledning.
Vi leverer selvfølgelig også direkte til døren indenfor 1-3 dage.