Cachaca 51 38%

Ved Müller de Bebidas
Spar 40,00 kr
199,00 kr
159,00 kr
I forvejen nedsatte produkter kan ikke kombineres med rabatkode-kampagner.
Vil du have et uforpligtende tilbud?
Få det hos Østerbro Vin vi har et stort sortiment af kvalitetsvine!

Hvis du er klar til at aftage store mængder, får du derimod endnu skarpere priser end normalt.
Det eneste du skal gøre er at kontakte os.

Ring på tlf. 39 18 05 38 eller send os en mail til info@osterbrovin.dk, så høre du fra os

Cachaca 51 er en cachaca-variant, som er fremstillet på sukkerrør af højeste kvalitet fra brasilianske plantager. Bestil Cachaca 51 hos Østerbro Vin & Spiritus, og oplev selv, hvorfor cachaca er blevet et hit på diverse drinkskort – såvel i hjemlandet, Brasilien, som i resten af verden.

Cachaca 51 – smag brasilianernes foretrukne brændevin

Cachaca er en brasiliansk brændevin, som mange ikke helt uden grund forveksler med rom. For den brasilianske klassiker har mange ligheder med sin caribiske fætter. Men cachaca er nu alligevel en spiritus i sin helt egen boldgade – det gælder ikke mindst den ulagrede, hvide variant Cachaca 51.

Rom og cachaca bliver dog langt hen ad vejen lavet på samme måde. Ved fremstillingen af begge typer spiritus kører man sukkerrør gennem en presser for at udvinde den sukkerholdige saft. Herefter tilsætter man en gærblanding til saften for at omdanne sukkerstofferne til alkohol.

Når saften har gæret i et døgns tid, fører man den over i et destillationsapparat. Her opvarmer man den gærede saft, som destilleres til et alkoholindhold på 75 %. Bagefter får spiritussen lov at hvile i ståltanke. Til sidst nedvander man spiritussen, så den opnår en lavere alkoholprocent – typisk et sted mellem 38% og 54 %.

Cachaca 51 har for eksempel en alkoholprocent på 38 % og ligger alkoholmæssigt i den lavere ende af de mange cachaca-varianter. Det moderate indhold af alkohol er sammen med den omhyggelige fremstilling, de nøje udvalgte sukkerrør og destillationen med til at gøre Cachaca 51 til en velafbalanceret smagsoplevelse, hvor smag og aroma går op i en højere enhed – perfekt til at blive værdsat såvel i en drink som en gastronomisk ret.

Drik eventuelt din cachaca ligesom brasilianerne i form af den lokale cocktail Caipirinha. Bland 4 cl cachaca med 5 gram rørsukker, tilsæt en lime, og lad den brasilianske brændevin komme til sin fulde ret.

Hvad er forskellen på cachaca og rom?

Selvom Cachaca 51 og andre cachaca-varianter og rom i grove træk bliver fremstillet på samme måde, er der alligevel væsentlige forskelle.

For det første bliver rom ofte lavet lavet helt eller delvist på melassen fra sukkerrørene, hvor man ved fremstilling af cachaca som regel kun anvender den rene saft fra sukkerrørene.

Den helt store forskel ligger dog i destilleringsprocessen. Rom bliver nemlig ofte destilleret til en alkoholprocent på over 95 %, hvor cachaca altså kun destilleres til 75 %.

Rommens høje alkoholprocent under destillationen giver ganske vist spiritussen et lidt blødere og finere udtryk – netop fordi den skrappe destilleringsproces trækker flere urenheder ud af spiritussen. Men cachacaens “mildere” destillationsproces er derimod med til at sikre, at spiritussen bibeholder mere af karakteren og smagen fra sukkerrørene.

Cachaca 51 og andre cachaca-varianter er således mere rustikke end de fleste rom-varianter.

Bestil Cachaca 51 hos Østerbro Vin & Spiritus

Bestil Cachaca 51 her i webshoppen, og få leveret til døren indenfor 2-3 hverdage. Se også vores øvrige udvalg af spiritus og andre cachaca-varianter – for eksempel Pitu Cachaca, som også gør sig godt i både Caipirinha og andre cocktails.

Har du spørgsmål, hører vi gerne fra dig, ligesom du selvfølgelig også altid er velkommen i butikken på Østerbrogade 156. Her står vi altid klar til at vejlede vores kunder om vores store sortiment af vin, spiritus, specialøl og specialiteter.
Læs mere

Du har sidst kigget på

Ryd seneste visninger
Varen er desværre ikke på lager i øjeblikket. Hvis du har interesse i at vide hvornår den kommer igen, er du velkommen til at ringe på tlf. 39 18 05 38, eller skrive en mail til info@osterbrovin.dk.