Passer til | Fisk (på grillen) Grøntsagsretter |
Land | Tyskland | Område | Rheinhessen |
Underområde | - | Type/Farve | Orange-/Hvidvin | Årgang | 2020 |
Proptype | Kork |
Alkohol | 12,5% | Flaskestørrelse | 75 cl |
Drue | Cabernet Blanc |
Serveringsforslag | hummus med koriander, spinattærte, bagte rødbeder med valnødder, glaserede gulerødder, røget fisk eller stegt oksekød. |
ORANJE 2020
Få det hos Østerbro Vin vi har et stort sortiment af kvalitetsvine!
Hvis du er klar til at aftage store mængder, får du derimod endnu skarpere priser end normalt.
Det eneste du skal gøre er at kontakte os.
Ring på tlf. 39 18 05 38 eller send os en mail til info@osterbrovin.dk, så høre du fra os
Pionerer indenfor økologi
Weingut Schönhals ligger i idylliske Biebelnheim i hjertet af Rheinhessen. Datteren Hanneke overtog i 2018 ejerskabet af vingården og udgør sammen med faderen Eugen Schönhals og vinmager Martin Knab en stærk trio. De dyrker 13 ha vinmarker på loess og kalkstensholdig jord. Cirka halvdelen af markerne er med Spätburgunder, mens den resterende del er med hvide sorter, herunder Riesling og PIWI-sorter (resistente overfor svampesygdomme), som Schönhals har eksperimenteret med i mere end 20 år. Eugen Schönhals var forud for sin tid og indførte allerede i starten af 1980’erne økologiske dyrkningsmetoder. I 1985 var Schönhals et af de stiftende medlemmer af ECOVIN, som er Europas ældste organisation indenfor økologi med strenge regler for dyrkning og produktion af økologisk vin. Schönhals modtog det officielle certifikat for økologi i 1988.
Hotspot for biodiversitet i Rheinhessen
For Schönhals er det ren logik at tage afsæt i en øko-logisk praksis: ”Vi gør ikke noget, der er overflødigt eller for meget”. En levende jord er forudsætningen for vitale vinstokke og sunde druer. I vinmarkerne fremmer vilde urter, græs og bælgfrugter den naturlige frugtbarhed. Jordbunden løsnes af rødderne fra urter og græs og er levested for utallige regnorme og mikroorganismer, hvilket bidrager til øget humus. Over jorden giver det grønne, blomstrende habitat levesteder for gavnlige insekter, edderkopper, små dyr og fugle, som sikrer balance i naturen. Vinstokkene plejes med omhu, og man forebygger sygdomme ved at anvende organisk gødning, biodynamiske præparater og planteforstærkende plejeprodukter. Schönhals mener, at økologi indflyder positivt på vinkvaliteten, fordi lave udbytter, vitale vinstokke og en levende jordbund er basisingredienser i en smagfuld, interessant og livlig vin. Som et kuriosum har Schönhals etableret ”trulli” baseret på pileflet, dvs. shelters ude i landskabet, hvor man kan søge ly og overnatte.