VINTAGE 2026 PORT BOND CERTIFIKAT

Ved Quevedo
Spar 855,00 kr
3.150,00 kr
2.295,00 kr
I forvejen nedsatte produkter kan ikke kombineres med rabatkode-kampagner.
Vil du have et uforpligtende tilbud?
Få det hos Østerbro Vin vi har et stort sortiment af kvalitetsvine!

Hvis du er klar til at aftage store mængder, får du derimod endnu skarpere priser end normalt.
Det eneste du skal gøre er at kontakte os.

Ring på tlf. 39 18 05 38 eller send os en mail til info@osterbrovin.dk, så høre du fra os
Serveringsforslag Dessert, Chokolade, Blåskimmelost, Kraftige oste.
Land Portugal Område Douro
Type/Farve Vintage Port Producent Porto Quevedo
Årgang 2026 Proptype Kork
Alkohol 19,5% Flaskestørrelse 75 cl
Drue Touriga Franca, Touriga Nacional, Tinta Roriz, Sousão
Levering Oktober / november 2028 (fragtfrit)
Denne eksklusive udgave består af 6 flasker Vintage Port fra Quevedo, leveret i en smuk og solid trækasse. En sjælden mulighed for at sikre sig en klassisk Vintage Port allerede fra fødslen – skabt til lagring, store begivenheder og generationer frem.

Vintage Port er den mest prestigefyldte portvinstype og produceres kun i de absolut bedste årgange. Vinen er kendt for sin enorme koncentration, struktur og sit ekstraordinære lagringspotentiale. I sin ungdom er den kraftfuld og intens, men med tiden udvikler den sig til en vin med stor elegance, kompleksitet og dybde.

Denne Vintage Port er fyldt med mørke frugtnoter, struktur og sødme i perfekt balance. Det er den ideelle vin til livets store øjeblikke – bryllupper, barnedåb, jubilæer – eller som en gave med både symbolsk og varig værdi.

Bestilling & levering
Portvinen betales ved bestilling og leveres fragtfrit efter officiel frigivelse i oktober/november 2028. Indtil da lagres vinen optimalt hos producenten.

Om Quevedo
Familien Quevedo har ejet vinmarker og produceret vin i Douro-dalen i generationer. I 1970’erne og 80’erne udbyggede familien deres ejendom, Quinta da Alegria, og i 1991 lancerede de deres eget varemærke – Quevedo – med base i den lille by São João da Pesqueira, midt i hjertet af Douro.

I mange år solgte familien deres druer til de store portvinshuse, herunder Taylor Fladgate & Yeatman – et tydeligt kvalitetsstempel. I den varme årgang 1975 måtte Oscar Quevedo Sr. selv producere portvin, hvilket blev startskuddet til familiens egen vinproduktion.

I 1983 erhvervede familien den ikoniske vingård Quinta Vale D’Agodinho, beliggende mellem Quinta da Vargellas og Cachão da Valeira – et historisk område i Douro. I dag råder Quevedo over mere end 100 hektar vinmarker.

Produktionen ledes i dag af Claudia Quevedo, uddannet ønolog, mens Oscar Quevedo Jr. repræsenterer huset internationalt. Alle druer høstes manuelt i små kasser og fodtrædes traditionelt i granitkar (lagares).

Når den ønskede balance mellem sødme og struktur er opnået, tilsættes druesprit for at stoppe gæringen og hæve alkoholniveauet til ca. 18–20%. Resultatet er autentiske portvine med stor renhed, intensitet og lagringspotentiale.
Læs mere

Du har sidst kigget på

Ryd seneste visninger
Varen er desværre ikke på lager i øjeblikket. Hvis du har interesse i at vide hvornår den kommer igen, er du velkommen til at ringe på tlf. 39 18 05 38, eller skrive en mail til info@osterbrovin.dk.